Spring til indhold

Oszkár Gerde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Oszkár Gerde
Personlig information
Født8. juli 1883 Rediger på Wikidata
Budapest, Ungarn Rediger på Wikidata
Død8. oktober 1944 (61 år) Rediger på Wikidata
Budapest, Ungarn Rediger på Wikidata
GravstedFarkasréti kirkegård Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseFægter, sportsudøver Rediger på Wikidata
Deltog ifægtning ved sommer-OL 1908 - mændenes sabel for hold,
Sommer-OL 1912 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Medaljeoversigt
Deltager for Ungarn
Fægtning
Olympiske Lege
Guld 1908 i London Holdkonkurrencen i sabel
Guld 1912 i Stockholm Holdkonkurrencen i sabel

Oszkár Gerde (født 8. juli 1883 i Budapest, død 8. oktober 1944 smst.) var en ungarsk fægter, som deltog i to olympiske lege inden første verdenskrig.

Fægtekarriere

[redigér | rediger kildetekst]

Gerde fægtede for klubben MAC i Budapest.[1] Han deltog første gang ved OL i 1908 i London, hvor han stillede op i sabel, både individuelt og for hold. I den individuelle turnering nåede han semifinalen,[1] og i holdkonkurrencen, hvor Ungarns hold ud over Gerde bestod af Jenő Fuchs, Péter Tóth, Lajos Werkner og Dezső Földes, vandt holdet først 9-0 over Tyskland, derpå 11-5 over Italien i semifinalen, mens det i finalen blev 9-7 over Bøhmen og dermed guldmedalje.[2]

Ved OL 1912 i Stockholm stillede han op i de samme to konkurrencer, og individuelt nåede han igen semifinalen.[1] I holdkonkurrencen stillede ungarerne med guldholdet fra 1908 suppleret med László Berti, Ervin Mészáros og Zoltán Schenker, og efter at have vundet deres indledende pulje gjorde de rent bord i finalepuljen og genvandt dermed guldet, mens Østrig fik sølv og Nederland bronze.[3]

Tre år efter første verdenskrig, i 1922, 1924 og 1925, var Gerde med til at vinde det ungarske holdmesterskab i sabel.[1]

I 1910 var han involveret i en kamp mod sin landsholdkammerat Jenő Fuchs, hvorunder denne fik en mindre hovedskade.[1]

Øvrige karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Gerde var uddannet jurist og arbejdede en periode for Budapests handelskammer. Han fortsatte desuden involveringen i fægtning, blandt andet som international fægtedommer. Derudover var han en periode vicepræsident for det ungarske fægteforbund, lige som han var involveret i det ungarske fægtehold ved OL 1928.

Under anden verdenskrig blev han som jøde indsat i den nazistiske Mauthausen-Gusen koncentrationslejr, hvor han døde.[1]

  1. ^ a b c d e f Oszkár Gerde, olympedia.org, hentet 23. oktober 2024
  2. ^ Sabre, Team, Men, olympedia.org, hentet 23. oktober 2024
  3. ^ Sabre, Team, Men, olympedia.org, hentet 23. oktober 2024

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne biografi om en fægter er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.